Kære Tue Christoffersen.
Jeg ved ikke om du husker os – Charlottehaven – du indlagde i december min mand, Ole, akut på Bispebjerg modtageafdeling med en supergrundig beskrivelse af situationen ? – men vi husker dig.
Vi kan aldrig takke dig nok for det, der skete den aften og for din professionelle og omsorgsfulde håndtering af os begge.
Jeg skriver dette, bl.a. fordi vi har udfyldt og afsendt vores besvarelse af spørgeskemaet.
I har ikke levnet megen plads til “roserne”, så dem har du fået her.
Min mand måtte vente to måneder på svar på cystoskopien p.g.a. hans tilstand, og da vi nåede så langt fik han diagnosen blærekræft, der i første omgang skulle behandles med stråler, men kræften havde bredt sig til lymfekirtler, så han kom i gang med kemo i februar og er nu 2/3 henne i forløbet.
De første scanninger viser, at tumoren i blæren er væk og at kun én lymfeknude kan registreres hævet, så vi håber og ser frem til et krydstogt til efteråret – optimismen længe leve.
Onkologisk afdeling har været fine hele vejen igennem – vi føler os taget hånd om – og der følges ekstremt fint op på div. og vi føler, at der er tid til os.
Alt dette til dig, fordi du på en eller anden måde, var starten på alt dette på en rigtig god måde, selv om det har været noget af et helvede.
De bedste ønsker for, at I må bestå og hjælpe andre, som I hjalp os.
Vi så jo desværre, at den private skadestue måtte lukke, men det virkede også lidt stillestående – vi har været der et par gange.
I spørger om prisen – det er et “dumt” spørgsmål – det, I yder, kan ikke honoreres højt nok!
Mange hilsener

No Comments

Post a Comment